søndag den 18. september 2011


Langtidsgrillet okse-cuvette med pastasalat og pitabrød med ost.
Anders: Umidelbart lidt for meget spidskommen i rubben. Kødet var dejligt mørt og saftigt. 
Jane: Husk salt i pitabrødene.
Idet jeg var løbet tør for min ko-rub, måtte jeg igang med et nyt mix. I denne omgang blev det til

  • Rørsukker
  • Salt
  • Friskkværnet sort peber
  • Hvid peber
  • Sød og stærk paprika
  • Spidskommen
  • Cayenne peber
  • Sød chilli
  • Hvidløgspulver
Jeg fjernede hinden over fedtlaget på toppen af cuvetten, og nappede det værste fedt af undersiden af bæstet, og så fik det en gang olivenolie og blev vendt godt og grundigt i rubben.

Grillen blev tændt op og i mellemtiden lå kødet og hvilede på køkkenbordet i ca. en times tid for at få en bedre temperatur, og suge lidt smag ind i kødet.
Selvfølgelig kommet der ikke noget smag fra krydderierne ind gennem fedtlaget i toppen, men det kommer til at give en rigtig flot farve.
Kødet blev brunet på alle sider for at holde på kødsaften.










Så røg det på en rist over et fad med vand - altså i indirekte varme, og der røg en god håndfuld røgtræ ind på gløderne.
Temperaturen lå under hele tiden i grillens låg mellem 150 og 120 grader.

Et snapshot efter 1½ time!













Og efter 3½ time blev det taget af grillen, og ind i en hule af sølvpapir i godt en halv time.

Overraskende rødt og saftigt, og med en god smag både fra røg og rub.



Tilbehøret var pastasalat og pita med ost.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar