fredag den 23. september 2011

Eksperiment: Grydesteg på grill!

(Langtids*)grillet grydesteg af ungkvæg med mos og majs pure.

Det her var lidt et eksperiment - jeg har aldrig prøvet at grille et så u reelt stykke okse kød før - og resultatet blev, for nu at springe i kronologien, også lidt derefter!
Kødet blev super mørt, men der var frygtelig mange ting som en som Jane skulle skære fra- Kia syntes dog det var en fin deal!

Oh well, her er hvordan det gik for sig - tilbage til starten.

Oksekødet blev befriet fra det net det var svøbt i (hint til næste gang - når kød er pakket i et net, er det måske fordi det ikke et et helt kønt stykke i sig selv!), og smurt i olivenolie, citronsaft, salt, peber og masser af presset hvidløg. Derefter fik det den obligatoriske time på køkenbordet mens grillen blev varmet op og frokosten blev konsumeret.
Da grillen var klar var det også tid til at komme igang med majsene. Dette var et eksperiment jeg havde stiftet bekendtskab med på www.grydeskeen.dk.
Majsene kom over gløderne direkte uden at jeg havde gjordt noget ved dem. Når de er sorte udenpå, er de done - smart!
Kødet blev svitset af på alle sider - her var det faktisk lidt svært at se hvornår det blev svitset- salten og syren i citronsaften giver kødet et hvidligt skær, så det er med at tage det med fingerspitzengefühl hvornår man mener man har fået lukket alle porer til.

Kødet kom på en rist over lidt vand, og temperaturen var i hele perioden godt 130 grader.
Da majsen var done røg jakken af dem og alle kornene blev skåret af og røg i foodprocessoren.
Det kom noget vand ved, for at holde det fra at klistre til kanten af skålen.
Derefter blev det med hjælp fra en ske kørt igennem en sigte og mikset op med smør og salt.

Denne pure er meget sød, så man skal passe på med saltet - den omgang jeg lavede fik lige lovligt meget.
Resten af majsen - skaller og det pulp det ikke kom igennem sigten, blev blandet i dejen til en røvfuld durum brød. Det var udmærket.
Det næste tilbehør var mos af kartofler med hvidløg med rå revne gullerødder og masser af persille - nårh ja en god sjat fløde kom der vist også i.
Drys med salt peber og muskatnød.

Et tip - smid en fire-fem fed hvidløg ned til kartoflerne de sidste 5 minutter de skal koge, og mos disse med.
Kogningen fjerner det skarpe fra hvidløgene.

Det sidste tilbehør var... trumme rumme rum.. coleslaw.
Bum - så burde vi heller ikke dø af sult!
Efter en time..

Efter to timer

Og efter tre timer.
Kødet blev taget ind for at trække efter godt tre en halv time.

Her er kødet skåret ud. Det er ret nemt at se at det ikke er noget pænt stykke kød - og det var faktisk synd, for det var faktisk mere mørt end culotten fra lørdag.
Men der var meget pillearbejde med at få sorteret specielt Janes portion i kød, og ikke kød.
Man tada - jeg fik desværre ikke Janes slaw med på billedet - den var ellers forrygende!
Alt i alt en lidt blandet oplevelse, også ud over kødet idet majssaucen nok var sød nok til vores danske ganer - den vil gøre sig rigtigt godt til en thanksgiving middag med sweet potatoes og cranberry sauce - men til okse var det nok ikke sagen.
Men hvad kan jeg sige - jeg er en sucker for gode tilbud, og de her fine majs kostede kun 2 kr stykket.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar